Djalsam's Watchfull Yankee

Djalsam's Watchfull Yankee

Født 29. april 2008 - Død 24. januar 2018


Far: AVKL AK(DE) BH AD SCHH1 SCHH2 SCHH3 AVKL(SE) AK Hassenkam's Nilas

Mor: AK(DE) BH AD SCHH2 AK Djalsam's Quiff

 

I daglig dagen kaldet Yankee.


Yankee døde den 24. januar 2018 kun få måneder før sin 10 års fødselsdag. Han havde fået kræft i flere af sine organer og han fik fred omgivet af alle de mennesker han holdt af og som han har givet mange dejlige oplevelser gennem sit lange og dog alligevel så korte liv som vores allerbedste ven.


Han var lige til det sidste en glad dreng og vi mærkede ikke, at kræften havde fået sit tag i ham før kun et par dage inden han tog sin sidste tur i bilen sammen med mig og min datter.

 

------


 

Han havde sin debut i udstillingsringen som hvalp og klarede sig rigtig godt. Hans bedste resultat opnåede han på Schæferklubbens HovedAvlsSkue i 2009, hvor han som junior blev placeret som nr 6 ud af et stort felt af 30 junior hanner. . Han har været stillet på DKK's udstillinger, hvor han opnåede Excelent og CK, og ville have kunnet opnå Certifikat til DKCH, hvis han havde haft sin brugsprøve.

 

Hans evner i brugshundeprogrammet var gode og han havde sin styrke på sporet, hvor han var sikker hver gang.

I gruppe C var han god til bevogtning med sit dybe gø og han kunne sidde der i lang tid.

Hans sporevner kommer fra hans far Hassenkam's Nilas, som også var rigtig dygtig på sporet.

 

Han har fungeret som vægterhund sammen med René. Sammen runderede de forskellige virksomheder og skoler i Odense.

 

Hans temperament var stille og roligt, han var en rigtig hygge hund, der elskede at putte med sin mor i sofaen. Han var en god kammerat, der ville gøre alt for at behage os, især hvis der var godbidder i farevandet. 

 

Men man skulle ikke tage fejl af denne rolige og godmodige schæferhan, hvis der kom nogen ind på gårdspladsen, som ikke havde været her før, så stod han klar ved døren og gav hals med sit dybe gø og en dyb og advarende knurren helt nede fra maven.


Æret været hans minde - han er stadig savnet....